Holdtræning

Hos Fin Form tilbyder vi en kombination af instruktør timer og virtual fitness. 

Instruktør timer

Hos Fin Form har vi samlet et fantastisk team med dygtige instruktører fra lokalområdet. Har du trænet i Havdrup eller Solrød før, kender du nok en eller flere af dem. På holdplanen kan du se hvilken instruktør, der har de forskellige hold. Se holdplanen her

Virtual Fitness

Hos Fin Form kan du opleve det nyeste indenfor "Virtual Fitness" eller video træning på godt dansk. Fin Form har to sale med video træningsudstyr. Vi vil have planlagt over 100 timer om ugen. Ud over det, vil det være muligt for dig og din ven/veninde selv at vælge en time efter eget ønske fra medie afspilleren placeret uden for salen. Så hvis du fx. har lyst til en halv time yoga og salen er ledig, så finder du en yoga time, trykker på "Play" og 2 minutter senere starten timen på det store lærred!

En del af vores virtual fitness vil endvidere have en instruktør tilknyttet, som kan hjælpe til med korrekt holdning og positioner. 

 

Holdbeskrivelser

Nedenfor er en kort beskrivelse af de forskellige hold:

Mave/Ryg

Funktionel træning hvor der arbejdes med særlig fokus på mave, ryg og baller. Holdet er baseret på styrketræningsøvelser for mave- og rygmusklerne. Holdet er for dig som ønsker styrke og stabilitet i mave og lænd samt en bedre holdning og en fladere mave.

Walk
Der trænes på rullebånd med en fast 20 graders hældning, der minder om almindelige løbebånd, men som drives frem uden strøm. Man skaber selv fremdriften. De fleste øvelser foregår gående, evt. med brug af lette redskaber, som vægte og elastikker. Velegnet for alle. 

Bike
Holdtræning på indendørscykler. Hver time er tilrettelagt af instruktøren selv, og der er stor fokus på pulstræning og høj fedtforbrænding. Vi benytter Suunto iQniter-pulssystem, hvor der både kan vises program, videoer, puls, fedtforbrænding mv. på storskærm.

Virtual-bike
Ligesom bike, men uden en fysisk instruktør. En video guider dig og holdet igennem træningen. Der findes forskellige cykelruter eller træningsprogrammer med eller uden ”virtuel instruktør”.

Tabata 30
30 minutters højintensitets intervaltræning. Der arbejdes hovedsageligt med kroppens egen vægt og kun med meget få redskaber. I fire runder veksles der mellem to øvelser, typisk en puls øvelse og en mave/ryg øvelse. Holdet er for dig, der sætter pris på hård træning. Alle øvelser kan tilpasses den enkelte deltager og/eller skiftes ud efter behov. 

CirkelTræning
Holdbaseret cirkeltræning kan både foregå i salen og i fitness-området. Cirkeltræning bygger på den såkaldte ”stationstræning”, hvor man skifter mellem styrke- og konditionsøvelser, med og uden brug af redskaber.  Tiden udnyttes optimalt og øvelserne stiller ikke krav til koordinationen, så alle kan være med. Et godt alternativ til individuel træning, hvor du både får kyndig og motiverende personlig vejledning samtidig med, at du er en del af et hold.

Yoga

På dette hold arbejdes med din smidighed, balance, styrke og åndedræt.  På dette hold er der opmærksomhed på ryggen og dens bevægelighed. De stramme muskler styrkes, udspændes og blødgøres gennem fysiske stillinger kombineret med åndedrætsøvelser. Yoga stimulerer kredsløbet, smidiggør leddene og udfordrer både den indre og ydre balance. Vi laver størstedelen af øvelserne liggende eller siddende og afslutter med afspænding.

På dette hold får din krop og dit sind et pusterum og en mulighed for nye gode vaner. Alle kan være med.


Yoga Fitness

Igennem åndedrættet arbejdes der på at skabe harmoni mellem krop og sind. Yoga Fitness vil være med til at øge din kropsbevidsthed, smidighed, balance, styrke og koncentration. Der sluttes af med afspænding. Et populært hold i en travl og stresset hverdag.

 

Yogastræk 
Timen består af en række strækøvelser for hele kroppen, bl.a. med inspiration fra forskellige yogaøvelser, og der afsluttes med afspænding og/eller meditation. Vi sætter tempoet ned og giver os selv tid til at slappe af i både krop og sind. Timen er velegnet for alle - øvelserne foregår i et meget langsomt tempo, normalt siddende eller liggende på gulvet, og der er god tid til at finde sig til rette i hver enkelt øvelse.

Pilates

Pilates er en kombination af styrketræning og strækøvelser, som koordineres med vejrtrækningen. Øvelserne tager udgangspunkt i kroppens center (de dybe mave- og rygmuskler). Pilates er for dig, som ønsker at styrke de svagere muskler og udspænde de stramme muskler. Ud over øget styrke og bevægelighed, forbedres din holdning, balance, kropsbevidsthed og dit bevægelsesmønster.

CrossFitness
CrossFitness-træning består af en række konstant varierende og funktionelle øvelser, der udføres ved høj intensitet. Øvelserne er hentet fra styrkeløft, olympisk vægtløftning, styrketræning, gymnastik og sprint/løb. Der bruges redskaber som kettlebells, vægtstænger, medicinbolde, reb og pull-up stativ. I mange øvelser indgår dog også egen kropsvægt.

Teen CrossFit
CrossFitness specielt tilpasset unge mennesker i alderen 12-16år. 

Zumba Fitness
Zumba Fitness er dans for alle, som elsker god musik og latinamerikanske rytmer.
Det er en sjov og effektiv træning som er bygget op omkring små serier af forskellige stilarter, som salsa,
cumbia, calypso, merengue, samba og reggaeton.

Pump/Styrke
Pump er et 60 minutters program med fokus på styrketræning af hele kroppen. På timen vil der blive brugt
håndvægte og vægtstænger. Holdet er for dig, som ønsker en fast og markeret krop. 

Bodytoning

Her trænes alle kroppens muskler ved hjælp af redskaber som elastikker, håndvægte, bodybarrer og tubes.Du får en god allround-træning og samtidig en mulighed for at træne mave, baller og lår uden de traditionelle "ned på gulvet"-øvelser.
Bodytoning er en nem time. Den er især god for begyndere og dem, der ikke brænder for indviklede koreografiøvelser. 

Motionsboksning

Motionsboksning har fået sin inspiration fra bokseklubberne. Pulsen er høj, og træningen er sjov og effektiv, og du vil hurtigt forbedre din koordination, kondition og styrke. Der vil ikke indgå fysisk kontakt. Holdet er for dig, som ønsker hård og sjov træning med fokus på kondition, styrke og udholdenhed.

Step

På dette hold arbejdes der på en stepbænk med forskellige trin og serier. Timen giver dig sved på panden, masser af overskud og smil på læben. Step er for dig, som kan lide koreografi, god musik og sved på panden.

Piloxing

Piloxinger en unik kombination af Pilates, Box og Dans. Den har ry for at gøre dig stærk og i ”stjerneform”! ”Box” er kraftfuldt og giver dig styrke. Pilates øvelser gør dig elegant, du får veldefinerede muskler og en flot holdning. Dansen får dig til at føle dig sexet. Forvandl dig selv til en sej og adræt bokser, graciøs ballerina og hip street danser i en workout!

Dancefit

En lækker kombination af en klassisk Zumba-time, hvor der danses til gode rytmer, iblandet simple styrkeøvelser, der alle strammer op og øger deltagerens generelle form og udholdenhed. Til dig der gerne vil have bedre kondition og styrke, på en sjov måde.

HIIT

Høj Intensiv Interval Træning, er træning med intensive intervaller, hvor du hver gang rammer det højeste niveau på intensivitetsskalaen. Fællesnævneren er høj puls i korte seancer. HIIT ”hitter” i den grad, og nyeste forskning viser, at HIIT træning er en ekstremt effektivt motionsform. Både for dig, der vil forbedre din kondition, dig der vil opbygge styrke og dig, der vil hæve din forbrænding. HIIT træning er også et fantastisk supplement til andre træningsformer. Her får du et 30 minutters hold, hvor du virkelig bliver arbejdet igennem og går hjem med en god blanding af velbehag og udmattelse i kroppen.